stella nova

VISITING SARA LYSGAARD

SARA LYSGAARD
I HENDES PRIVATE HJEM, GENTOFTE
37 ÅR
INVESTORER OG KUNSTSAMLER
@SARALYSGAARD

Trine: HVAD BESTÅR DIT ARBEJDE AF OG HVORDAN BALANCERER DU DIN TID?

Sara: Godt spørgsmål… Min hverdag er bygget op af alle mulige projekter. Nogen uger er jeg meget fokuseret på en ting og andre uger deler jeg den mellem mange forskellige cases. Men bl.a. bruger jeg en del tid på planlægning og overordnet strategi på ARK JOURNAL. Jeg fotograferer også af og til for dem, og via mine rejser i kunstsammenhænge, så kan jeg også bruge min indsigt derfra.

Trine: DU SAMLER PÅ KUNST… HVORFOR ER DU SÅ OPTAGET AF KUNST?

Sara: Det har jeg nok fået ind med modermælken. Jeg kommer fra et hjem hvor kunst betød helt vildt meget. Både min far og min farmor var kunstsamlere og det har derfor altid været en fuldstændig naturlig del af min opvækst. Kunst var et bærende
element og derfor har det altid føltes naturligt at tage dette med mig videre.

Trine: SÅ KUNST VAR NOGET I SAMLEDES OMKRING?

Sara: Ja, og noget der var meget fokus på. Herning Shipping, som var min farmor og fars familie virksomhed, lå i en bygning tegnet af Jørn Utzon og der var masser af kunst på væggene. Deres holdning var at det var godt for medarbejderne at arbejde i kreative omgivelser og at dette gjorde en forskel. 

Trine: DET ER FANTASTISK… DET ER JO OFTE TO MEGET ADSKILTE VERDENER… DEN KREATIVE OG DEN TRADITIONELLE FORRETNINGS VERDEN. DET ER HELT VILDT SKØNT NÅR NOGEN SER AT DET GIVER MENING AT KOBLE DEM MED RESPEKT FOR BEGGE DELE.

Sara: Ja, de var meget fremsynede og anderledes tænkende. Helt tilbage da de drev en række tankstationer, blev tankbilerne dekoreret af kunstneren Paul Gadegaard.

Trine: DET ER SEJT, - OG VIRKELIG EN MODERNE MÅDE AT BLANDE TINGENE PÅ. HAR DU SELV HAFT DRØMME OM AT SKABE DIN EGEN VIRKSOMHED?

Sara: Ja… Jeg er jo ud af en meget driftig og entreprenant familie og det har faktisk fyldt rigtig meget, fordi jeg altid har følt at jeg skulle løfte den arv ved at skabe noget selv, som dermed kunne føre arven videre. Det har jeg brugt meget tid på at tænke over og har følt, at jeg skulle sætte mig i førersædet og opfinde noget og skabe en virksomhed… Altså virkeliggøre noget og drive mine muligheder til noget der endte op i et færdigt produkt.

Trine: DET MED AT STÅ MED ET FÆRDIGT PRODUKT, SOM DU HAR SKABT, HAR VÆRET VIGTIGT FOR DIG?

Sara: Ja, - for det er en tung arv jeg har på mine skuldre… Jeg beundrer min familie for det de har skabt og derfor har jeg brugt mange år på at gøre op med mine egne forventninger til mig selv og virkelig kæmpet med hvordan jeg kunne indfri de forventninger og løfte den arv.

Trine: OG I DEN SAMMENHÆNG HAR DET AT STÅ MED ET FÆRDIGT PRODUKT VÆRET AFGØRENDE?

Sara: Ja, måske... Det har i hvert fald taget mig mange år at nå til en erkendelse om, at jeg skulle vende det hele på hovedet og tænke på en helt anden måde. Jeg har fået en kæmpe "aha" oplevelse i at anerkende at jeg er dygtig til at se ting, at se mennesker og er i stand til at facilitere andres arbejde enten gennem økonomisk investering eller ved at dedikere min tid til projekter. Jeg har et stort netværk netop fordi jeg har været i berøring med så mange forskellige ting, og på den måde kan jeg også være med til at skabe projekter ved ganske enkelt at connecte de rigtige mennesker med hinanden.

Trine: DET ER INTERESSANTE BETRAGTNINGER… OG NOGENGANGE ER DE FORVENTNINGER VI HAR TIL OS SELV DE VÆRSTE AF SLAGSEN: DET KENDER JEG KUN ALT FOR GODT OG DET ER NOK NOGET MAN SKAL TÆNKE MEGET OVER SÅLEDES AT DET IKKE TAGER STYRINGEN I ENS LIV.

Sara: Nemlig, - og det er i øvrigt heller ikke alt man kan styre og planlægge, for tilfældigheder spiller også ind. Her i Corona forløbet blev jeg kontaktet af nogle folk som foreslog at jeg mødte den hollandske dokumentarist Ellen Windemuth som var i opstarten af et virkelig spændende case. Hun arbejder i sine projekter hovedsageligt med miljø og klima forandringer, men hendes filosofi er her at hun vil fokusere på at fortælle den gode historie i stedet for kun at vise skrækscenarier og dommedagsprofetier. Dette møde har resulteret i projektet WATERBEAR, som er en platform ligesom f.eks. Netflix med mere end 90 forskellige NGOér som har skabt forskellig content. Fælles for dem alle er at de fokuserer på den gode historie og det er der kommet en masse rørende og smukke fortællinger ud af.

Trine: DET TROR JEG VI HAR SÅ MEGET BRUG FOR… VI VED JO LIGESOM GODT AT DET STÅR SKIDT TIL, MEN JEG TROR MOTIVATIIONEN FOR AT GØRE NOGET VED DET SKÆRPES NÅR VI BLIVER MINDET OM DE GODE HISTORIER. NÅR VI KAN SE AT DET RENT FAKTISK NYTTER NOGET AT HANDLE.

Sara: Ja, og så er det så fint lavet at man kan donere direkte inde i systemet til en eller flere af de forskellige NGOér hvis man har lyst til det.

Trine: ER DET OPSTÅET FRA NUL TIL AT VÆRE ET FULL BLOWN PROJEKT PÅ SÅ KORT TID?

Sara: Ja, og vi har ca. 110.000 medlemmer nu og der er bl.a. også forskellige projekter hvor vi for hvert medlem planter et træ et sted i Skotland... Og sådan er der en masse tiltag og der bliver virkelig handlet på ideerne.

Trine: WAUW… DET ER DA MEGA SEJT… OG LYDER SOM ET VIRKELIG FINT PROJEKT, GODT GÅET. MAN KAN SIGE AT DU BLANDER BLOD MED MANGE FORSKELLIGE MENNESKER OG MULIGØR DERES DRØMME OG DERIGENNEM VEL OGSÅ DINE EGNE. OG MAN KAN SIGE AT DU VIRKELIG LEVER SHARRING IS CARING… IDEEN OM AT VI BLIVER SKARPERE, DYGTIGERE OG GLADERE AF AT DELE OG INSPIRERE HINANDEN PÅ KRYDS OG TVÆRS. MEGET FINT AT MØDE DIG SARA…
TAK FOR DIN TID OG FOR AT DELE DINE TANKER.