STELLA NOVA
Visiting Emilie Schleppegrel
EMILIE SCHLEPPEGREL
I HENDES PRIVATE HJEM, KØBENHAVN NV
23 ÅR
STUDERENDE HOS DET KONGELIG AKADEMI - ARKITEKTUR
@EMILIESCHLEPPEGREL
Trine: HVAD ER KÆRLIGHED?
Emilie: Det er at have en relation til et andet menneske hvor man også kan mærke sig selv. I kærlighed skal man kunne mærke sig selv, og det man mærker kan være meget skrøbeligt, sårbart og også grimt. Men det er vigtigt for ellers tror jeg ikke det er kærlighed.
Trine: SÅ KÆRLIGHED ER IKKE BARE LYKKE OG HAPPY DAYS?
Emilie: Nej, det tror jeg ikke.. For sådan er livet ikke. Lykke er ikke en konstant tilstand men noget man oplever i små bidder hist og her. I øvrigt er kærlighed ikke kun en ting mellem to mennesker, men jo også noget der findes mellem venner, familie og i andre relationer.
Trine: FINDES DER EN ENESTE ENE?
Emilie: Jeg tror der findes mange eneste ene… Men det er must at hver især skal være et godt match til hinanden i forhold til hvor begge parter er i livet.
Trine: SÅ DET KRÆVER GOD TIMING?
Emilie: Ja, for man udvikler sig gennem livet og derfor er den person som er god for dig på et tidspunkt ikke nødvendigvis den rigtige på et senere tidspunkt.
"I kærlighed skal man kunne mærke sig selv, og det
man mærker kan være meget skrøbeligt, sårbart og også grimt. Men det er vigtigt for ellers tror jeg ikke det er kærlighed."
Trine: MEN… SKIFTER MAN SÅ BARE VEDKOMMENDE UD?
Emilie: Måske… Eller også gør man sig umage for at udvikle sig sammen og finde nye måder at gøre tingene på og det er altid et fælles ansvar i en relation. I det hele taget synes jeg det er vigtigt at gøre sig umage, - også i kærlighed. Og så handler det også om at give slip og ikke fokusere på alle ens fordomme om hvad man synes er rigtigt og forkert - og hvordan ting bør se ud. Man skal passe på at man ikke fejlagtigt tror at kærlighed er noget der skal passe ind i en iscenesættelse af ens liv… Det bliver man ikke gladere af.
Trine: MEN DET ER VEL OGSÅ DEN TID VI LEVER I NU… DEN ER JO EKSTREMT FOKUSERET PÅ PERFEKTHED… OG ALT FOREGÅR I BILLEDER
Emilie: Præcis, - og alting skal være så rigtigt og man bliver, uden at opdage det, meget let selv en del af det hurlumhej og hvirvlet ind i den tankegang.
Trine: OG SÅ BLIVER ENS KÆRESTE - OG MÅSKE BØRN, TIL EN ACCESORY PÅ LIGEFOD MED EN HÅNDTASKE?
Emilie: Ja, der går total status symbol i den og det er altså usmageligt.
Trine: OG DET ER JO IKKE KÆRLIGHED?
Emilie: Nej, det er nemlig der hvor den har meget trange kår. Der lytter man ikke til den anden.. Eller sig selv, fordi man har så travlt med at få sit liv til at ligne det perfekte glansbillede.
Trine: HVORFOR ER DET BLEVET SÅDAN?
Emilie: Dengang hvor man var mere afhængig af hinanden havde kærligheden måske bedre betingelser. Idag er det måske for let bare at gå hver til sit og bare skifte hinanden ud med noget nyt og mere spændende istedet for at kigge indad.
Trine: OG DET HAR VEL IKKE NOGET MED KÆRLIGHED AT GØRE?
Emilie: Nej tværtimod, for kærligheden bør veje tungere og man har nok set for mange film hvis man tror at det hele bare er en dans på roser. Man skal altså arbejde hårdt, også med sig selv, for at få et forhold til at fungere. Det kræver også at man er ærlig over for sig selv og tør stå ved sine
egne mindre pæne sider.
Trine: MÅSKE ER DET EN DANS PÅ ROSER; MEN MED LIDT TORNE PÅ?
Emilie: Ja, det er nok et rigtigt billede… Og så må man bare håbe at man rammer de roser med færrest torne på.
Trine: TAK FOR SNAKKEN EMILIE... HÅBER DU BLIVER BERIGET MED EN MASSE KÆRLIGHED I DIT LIV.
